Spørgsmål og svar

Ved udgangen af 2021 udløber det gode samarbejdet mellem Ase og Købstædernes Forsikring. Det betyder, at din lønsikring håndteres af Købstædernes Forsikring fra og med 1. januar 2022, hvor den også skifter navn til Lønsikring+. Dine dækninger og vilkår er dog helt de samme.

Her kan du se, hvad du skal gøre, og hvem du skal kontakte, hvis du bliver ledig i løbet af 2021 eller 2022.

Find svar her

  • Hvad gør jeg, hvis jeg bliver opsagt i 2021? 

    Hvis du bliver ledig og har første dag som ledig i 2021, skal du kontakte Ase på 70 13 70 13. Så vil Ase håndtere din lønsikringssag, indtil den er afsluttet – dvs. indtil du er kommet i arbejde igen, eller indtil din dækningsperiode udløber.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg bliver opsagt i 2022?

    Hvis du bliver ledig i 2022, skal du anmelde det både til Ase og Købstædernes Forsikring. Du skal anmelde det til Ase, fordi de som din a-kasse har ansvar for udbetalingen af dine dagpenge. Du skal anmelde til det os i Købstædernes Forsikring, så vi kan sørge for udbetaling af din Lønsikring+.

  • Hvad gør jeg, hvis jeg bliver opsagt i 2021, men først har første ledighedsdag i 2022?

    Hvis du bliver opsagt i 2021, men pga. dit opsigelsesvarsel først står uden arbejde i 2022, skal du anmelde det både til Ase og Købstædernes Forsikring. Du skal anmelde det til Ase, fordi de som din a-kasse har ansvar for udbetalingen af dine dagpenge. Du skal anmelde det til os i Købstædernes Forsikring, da vi sørger for at behandle din sag fremadrettet og udbetale din Lønsikring+.

  • Hvordan melder jeg mig ledig hos Købstædernes Forsikring?

    Det gør du online på Mit KF, og du skal gøre det hurtigst muligt, efter du har modtaget din opsigelse. Har du spørgsmål angående din ledighed, så kontakt vores Skadeafdeling på 32 42 24 91 eller skriv til lonsikringsskade@kfforsikring.dk

  • Hvem kontakter jeg for at få rådgivning om min a-kasse?

    Så længe du har Ase som a-kasse, skal du kontakte dem på 70 13 70 13. De kan hjælpe dig med spørgsmål og rådgivning om a-kasse og dagpenge.

  • Hvem kontakter jeg, hvis jeg har brug for rådgivning om min Lønsikring+?

    Hvis du inden årsskiftet har spørgsmål eller ændringer til din Lønsikring+, skal du kontakte Ase på 70 13 70 13. Fra og med 1. januar 2022 skal du kontakte Købstædernes Forsikring. Vores kundecenter sidder klar til at hjælpe dig på 65 43 33 11.

  • Hvor kan jeg se, hvordan jeg er dækket?

    Du kan logge ind med dit NemID på MitKF. Her kan du se, hvilket udbetalingsbeløb, du har valgt, og hvor lang en dækningsperiode du har – altså hvor mange penge du kan få udbetalt og hvor længe. Hvis du ønsker at ændre din dækning, skal du kontakte vores kundecenter, der sidder klar til at hjælpe dig på 65 43 33 11.

  • Hvad sker der med mine andre forsikringer hos Købstædernes Forsikring?

    Hvis du har andre forsikringer hos Købstædernes forsikring, fortsætter de uændret, og du kontakter os, hvis du har brug for rådgivning eller vil anmelde en skade. Hvis du har flere forsikringer hos os og er fordelskunde, vil du også fremover have de samme fordele.

    Du kan kontakte vores forsikringsrådgivere på 65 43 33 11. Du anmelder din ledighed under Mit KF eller ved at kontakte en skaderådgiver på 32 42 24 91

Sådan dækker din Lønsikring+
Standarddækninger

Ufrivillig arbejdsløshed
Du kan få udbetaling fra forsikringen, hvis du bliver ufrivillig arbejdsløs og modtager dagpenge.

Arbejdsløshed ved sygdom
Du kan få udbetaling fra forsikringen, hvis du bliver ufrivillig arbejdsløs pga. sygdom eller ulykke og modtager sygedagpenge.

Vi dækker dine øvrige forsikringer
Du får dækket betalingen for andre forsikringer, som din husstand har hos os, mens du får udbetaling fra din lønsikring.

Jobrådgivning
Hjælp til at komme hurtigt tilbage i job allerede i opsigelsesperioden.

Vi dækker også, hvis du er selvstændig
Hvis du fx bliver ramt af konkurs eller vælger at sælge eller afvikle din virksomhed.

Læs mere om dækningerne

Produktinformation - Lønsikring+
Vilkår - Lønsikring+


 

Brug os og Mit KF

Hvis du vil se, hvordan du er dækket eller melde dig ledig, kan du logge ind på Mit KF med dit NemID. Her kan du også tjekke og opdatere dine kontaktoplysninger.
Besøg Mit KF
Har du brug for rådgivning?

Ring til os direkte på 65 43 33 11. Vi sidder klar ved telefonerne alle hverdage fra kl 8:30-16:00.